DVK damerne atter indtager 1. plads

Den klokkeklare sejr mod Tarup II på udebanen kunne i søndags gentages i Pædagogseminariets hal og dermed hoppede DVK igen på 1. plads af Danmarksseriens nedrykningspulje.
Træneren og tilskuerne måtte i søndags efter kun 56 minutter konstatere, at gæsterne fra Fyn på ingen tidspunkt kunne skyde igennem hjemmeholdets rækker. Selvom Dyrehaven manglede lidt af koncentration og dermed præcision i sine aktioner, var klasseforskellen tydeligt at se mellem svækkede gæster og et hjemmehold, som kunne risikere at lade en af holdets farligste kantspillere sidde på bænken. Så snart holdet for alvor fik gang i maskineriet, dvs. det gode sammenspil tøserne mange gange har vist før, var al modstand fra gæsterne forsvundet.

Uden timeout og “nødvendige” indgreb i holdets spil måtte træneren igen konstatere at træningens umage bar frugt. Angrebene blev afsluttet mere præcist end før og så var der også en del boldene som kunne samles op fra nettet og efterfølgende med fordel afsluttes.

Resultat:

Dyrehaven VK : Tarup II      3:0 (18, 8, 11)

Leave a Reply

Your email address will not be published.