H3: SØVK vs. Kolding VK

Kolding H3 var et smut forbi Sønderborg for at tage hul på sæsonen.

Inden kampstart ser det egentlig meget lovende ud, humøret er højt og indstillingen er der. Dette bliver dog ikke rigtig afspejlet i kampens to første sæt. Der bliver spillet meget svingende, men i perioder får vi fyret nogen lækre bolde afsted og finder lidt det spil vi gerne vil spille til sidst i andet sæt, men dog ikke nok til at vinde nogle af sættene, som ender henholdsvis 15-25 og 14-25.

Inden tredje sæt så det en smule sort ud, men humøret blev holdt højt og viljen for at vinde var kommet igen, og vi finder det rigtige spil frem og tager 3. Sæt 25-23. Og vi fortsætter med de gode takter fra 3. Sæt. Vi kommer godt op i blokaderne, centerboldene bliver dunket i jorden og modtagningerne ligger som de skal. Der bliver rent ud sagt spillet rigtig godt volley fra Koldings side, der også vinder 4. Sæt 25-18.

Da sidste sæt starter, er troen på sejren der, men det var niveauet ikke helt. Vi kommer bagud 7-1 og indser at det nok skal være nu og så bryder helvede løs. Vi får det hele vendt og Sønderborg får ikke et ben til jorden. Inden de havde set sig om havde de gyldne jernnæver fra Kolding allerede hamret 15 bolde i gulvet. Vi vinder 5. sæt 15-11.
En fed start på sæsonen og kan kun sige at vis denne gejst og glæde for spillet fortsættes, bliver det en helt igennem fantastisk sæson

Kampens spiller blev velfortjent Palle, som havde en masse fantastisk bloks og et stabilt angrebsspil. Han blev stærkt efterfulgt og holdets debuterende hæver Kasper Linding

Leave a Reply

Your email address will not be published.