KVK III vs Nordenskov II

Vi var på hjemmebane – og ville gerne give dem endnu et nederlag. Vi havde mange med i dag:

Hæver: Andrew og Karsten
Kanter: Peter, Daniel, Jakob, Morten og Ole
Center: Martin, Andreas og Palle

Nordenskov kommer kun med 7 mand incl. libero – og da der er nogle unge folk imellem bør vi have en god chance mod dem.

Første sæt starter dog helt forfærdeligt. Vi kommer helt forkert i gang, og Nordenskov kan serve 9 point i streg så der kort inde i sættet står 12-2. Vi prøver med ny hæver og ny kant – men ud over at få stoppet blødningen virker det aldrig rigtig for os. Vi taber første sæt 25-15.

Andet sæt er vi bedre med. Vi har Karsten som hæver her, og får med lidt fokus på hvor de svage fra Nordenskov står lidt mere spil i gang – men ikke meget. Der er stadig mange ting der ikke virker. Vi laver mange servefejl, og modtagninger halter også lidt. Angreb bliver slået i net eller ud af banen – man kunne blive ved. Vi taber 25-22.

Tredje sæt bliver desværre en snak om det samme. Vi prøver lidt forskellige opstillinger – men intet virker denne dag. Servefejl fra os, og en lang serveserie fra Nordenskov (fra 11-9 til 25-13 !!) gør vi taber sættet. Igen er det samme mand som i første sæt der server os ned – og derefter nok deres svageste mand som server 6 point til Nordenskov.

Det var bare en rigtig dårlig da på kontoret. Vi må give den lange juleferie skylden og op på hesten igen.

Dagens spiller blev Martin som med et fremragende smash får sendt bolden i gulvet – og derfra vist nok direkte op og sidde fast oppe under taget ude i siden. Det var et af de få lysglimt fra dagen.

Stemmerne fordelte sig som:
Martin 6
Karsten 2
Daniel 2
Andrew 1

Nu skal der trænes igennem før vi tager til Aabenraa og skal have revanche !

Martin

Leave a Reply

Your email address will not be published.